Producentforeningen ny medarrangør af Audiodays 2026
Når Audiodays 2026 slår dørene op til hyldest af lydmediet 23. oktober er det
med en ny arrangør i kredsen.
Producentforeningen er branche- og arbejdsgiverorganisation for danske
indholdsproducenter – Producenter af spillefilm, tv, dokumentarfilm, reklamefilm og
podcast. Derfor er det også kun naturliglidt at Producentforeningen indtræder som
medarrangør for den årlige konference for radio, lydbøger og podcast.
Direktør i Producentforeningen Anne Porse Nielsen siger:
Producentforeningen har en strategi om at være på forkant af branchen med internationalt udsyn, formidle den nyeste viden og dele den generøst med både medlemmer og branchen. Og med podcastproducenter som ny medlemsgruppe finder vi det helt oplagt at indtræde i kredsen bag den største konference med fokus på lyd og dermed være en aktiv medspiller i tilrettelæggelsen af Audiodays 2026 og bidrage aktivt til udvikling af indhold og format.
Formand for Audiodays Gustav Lützhøft tilføjer:
Vi er meget glade for at Producentforeningen har haft lyst til at træde ind som medarrangør af årets konference. Sidste år meddelte foreningen Audiodays, at den ville arbejde målrettet på at udvikle et nyt styrket format for både konference og den traditionsrige prisuddeling Prix Audio. Med udvidelsen af arrangørkredsen til at omfatte Producentforeningen er der lagt op til at en bred gruppe af interessenter er med til at forme fremtidens faglige fællesskab for lydprofessionelle i Danmark.
Bestyrelsesmedlem Jim Receveur er også meget tilfreds med, at der kommer flere
kræfter, der kan være med til at understøtte yderligere fokus på de kommercielle og
forretningsmæssige aspekter af radio, podcast og lyd.
Jim Receveur siger:
Gennem alle 25 år har DR og den kommercielle branche samarbejdet om skabelsen af en dag med fokus på lyd og radio og vi glæder os til endnu engang at sætte fokus på vidensdeling, inspiration og læring og vi glæder os over at branchen står stærkere og mere mangfoldig en nogensinde når vi samler etablerede mediehuse og radiostationer såvel som streamingplatforme, forlag, uafhængige podcaster og brancheorganisationer.
Programansvarlig Ole Mølgaard ser frem til samarbejdet om at tilrettelægge 2026
programmet.
Det er en branche i vækst, der mødes når fagfestivalen for lydfolk, Audiodays, løber af stablen 23. oktober. Hvor alle medier for blot få år siden var båret af tekst, og derefter video, så er lyd i dag en helt uomgængelig del af det at drive et medie og som kommunikationsplatform. Som brugere har vi genfundet glæden ved at kunne lytte til podcast, radio og lydbøger samtidig med at vi løber, kører bil eller arbejder. Udviklingen viser sig gennem både nye formater, teknologi og forretningsmodeller.
Audiodays finder sted fredag 23. oktober på Scandic Spectrum og afsluttes traditionen tro med den årlige PrixAudio fest i Vega.
DR, Bauer Media og Producentforeningen står bag Audiodays og derudover bidrager en
række partnere og sponsorer i tilrettelæggelsen af program og PrixAudio.
Billetsalget åbner 1 uge af juni med Early Bird frem til 1. juli via Billetto: https://billetto.dk/e/audiodays-og-prixaudio-2026-billetter-1941893
Kontakt:
Direktør Anne Porse Nielsen, +45 50515225
Formand for Audiodays, Gustav Lützhøft, +45 60214141
Programansvarlig Ole Mølgaard, +45 29463919
Projektleder, Marianne Bugge, +45 20765099