26 kvinder og 24 mænd er klar til at give et skulderklap - Mød juryen bag årets PrixAudio

Juryen til PrixAudio 2026 er fuldtallig: 26 kvinder og 24 mænd sidder klar til at lytte, bedømme, nominere og kåre årets bedste danske lyd. Der er 12 dage endnu før indstillingen lukker.
Om 12 dage – 30. august kl. 12 - lukker døren for indstillinger til PrixAudio 2026. Og på den anden side af den dør venter en af de stærkeste juryer, PrixAudio nogensinde har samlet: 50 fagfolk, der tilsammen dækker hele det danske lydlandskab.
De kommer bl.a. fra DR, Bauer Media, Podme, Podimo, Zetland, Ekstra Bladet, Munck Studios, DI og HearHEAR. De kommer fra traditionel radio, fra distributionsplatforme, fra kommercielle aktører og fra dokumentarisme til fiktion. De repræsenterer journalister, dokumentarister og radioværter og lyddesignere, komikere, forfattere, producere og redaktører. Nogle har lyttet kritisk til dansk lyd i årtier og har lang erfaring fra PrixAudio. Andre er blandt de nye stemmer, der former, hvordan vi lytter lige nu. Netop den blanding af rutine og friske ører har været vigtig for PrixAudio styregruppen. Det sikrer at bedømmelsen i hver enkelt kategori sker på et højt fagligt grundlag — og at den afspejler branchen, som den faktisk ser ud i dag.
Fælles for dem alle er en dyb indsigt i lyd, podcast og radio og mennesker, der kender håndværket indefra, og som bruger timer på at lytte hvert eneste bidrag grundigt igennem.
Det er nu, du skal på banen
Med de nye kategorier, vi tidligere har løftet sløret for, uddeles der i år 19 priser — fra Årets
Radioprogram og Årets Fortællende Dokumentar til Årets Børne- og Ungeprogram og Årets branded podcast. Uanset om du arbejder på en stor redaktion, i et produktionsselskab, i en organisation, et brand eller helt på egen hånd: Har du skabt noget i år, du er stolt af, så er det nu, det skal indstilles!
Og husk — det bedste bliver ofte aldrig indstillet, simpelthen fordi ingen fik gjort det. Vær ikke for beskeden. Indstil dit eget arbejde, eller en kollega, der fortjener at blive hørt af flere.
Man indstiller på prixaudio.dk, hvor man også kan læse kriterier og vilkår for de enkelte priser.
I 2024 vandt Kaare Svejstrup prisen for Årets kritiske interview og siger om oplevelsen:
”Det var et kæmpe skulderklap at vinde for Årets Kritiske Interview i 2024. "Pilestræde" var en mindre spiller i medielandskabet, så det føltes som en kæmpe sejr for vores lille redaktion og en anerkendelse alt det arbejde, vi havde lagt i at stable podcasten på benene.
Især var jeg meget rørt over juryens udtalelse. Deres beskrivelse af, hvad de satte pris på ved interviewet, flugtede præcist med de målsætninger, som vi langt fra altid nåede i mål med, men som vi bestræbte os på i hver eneste konfrontation: At lytte, at forsøge at forstå og at være fair.”
Fakta om PrixAudio 2026
Juryen tæller 50 medlemmer — 26 kvinder og 24 mænd.
Der uddeles 19 priser fordelt på årets kategorier.
Frist for indstilling: 30. august kl. 12. Der indstilles på prixaudio.dk.
Den fulde juryliste kan ses og opdateres på prixaudio.dk
PrixAudio fejres fredag 23. oktober 2026 i Vega, i forlængelse af konferencen Audiodays på Scandic Spectrum.
Audiodays og PrixAudio arrangeres af DR, Bauer Media og Producentforeningen sammen med en række sponsorere og samarbejdspartnere.
Kontakt
Projektleder for PrixAudio, Marianne Bugge Zederkof — 20 76 50 99 — info@audiodays.dk
Om PrixAudio
PrixAudio er den danske audiobranches fejring af det bedste inden for radio, podcast og lyd. PrixAudio samler hele branchen og uddeler 19 priser, når der inviteres til fest i Vega 23. oktober 2026. Se tidligere vindere, læs om alle priserne og indstil dit bidrag på prixaudio.dk.
PrixAudio kategorier 2026
1. Årets Podcast
2. Årets Branded Content Podcast
3. Årets Radioprogram
4. Årets Fiktion / Fiktive Fortælling
5. Årets Nyheds- og Aktualitetsprogram
6. Årets Kritiske Interview
7. Årets Undersøgende Dokumentar
8. Årets Fortællende Dokumentar
9. Årets Morgenflade
10. Årets Hverdagsflade
11. Årets Musikprogram
12. Årets Nicheprogram
13. Årets Børne- og Ungeprogram
14. Årets Humor
15. Årets Vært/Værter
16. Årets Talent
17. Årets Pioner
18. Årets Kommercielle Samarbejde/Kampagne
19. Årets Reklame
Anders Guldberg | Founder & CEO, HearHEAR |
Anne Lidell | Founder af Sleeve FM |
Anne Sophia Hermansen | Kulturkommentator, Weekendavisen |
Bille Sterll | Journalistik med mere |
Caroline sandø | Marketing og PR i One and Only Musicals |
Christian Ottenheim | Stifter og partner, Beam Audio Agency |
Claus Vittus | Podcastredaktør, Kbh. Biblioteker |
David Pepe Birch | Kommunikation // Journalistik // Podcast |
Dennis Glintborg | Børnebogsforfatter, medstifter af SUPERPOUL |
Diana Bach | Selvstændig podcastproducent og konsulent |
Freia Maria Sands | Journalist og podcastproducent |
Gyrith Cecilie Ross | Freelancer, Queen With No Castle ApS |
Iben maria Zeuthen | Journalist, studievært mm. |
Ida Skjerk | Lyddesigner/komponist hos Huligennem |
Jacob Heldt | Freelancer, Klipper & Lyddesigner |
Kasper Lynge | Kreativ Chef, DI |
Katja Krabbe | Head of acount management |
Kim G. Hansen | Podcast-, radio- og musik-producer |
Kirstine Vinderskov | Filmkonsulent |
Kurt Strand | journalist, moderator, underviser og coach mm. |
Lasse Roldkjaer | Editor, Coach, Executive Producer |
Leif Lønsmann | Selvstændig, freelancer, oplægsholder mm. |
Marika Louise Hakesberg | Chef for Underholdning i Haven |
Martina Göransson | CEO, Podme |
Mia Jensen | Selvstændig |
Mia Nexø Gjelstrup | Content & Audio Coordinator, Podimo |
Mikkel Westerkam | Content Director, Bauer Media |
Morten Hesseldahl | Forfatter, tidl. Forlagsdirektør mm. |
Nanna Bernth | Direktør, Kommunikation & Koncept |
Ole Sloth | Adm. direktør, Folketidendegruppen |
Rasmus Hamann | Business Partner & Creative Director, Mindshare |
Rebecca Bach Lauritsen | Forfatter og direktør |
Rune Born Schwarz | adm. direktør, Munck Studios |
Sandra Mia Susgaard | redaktør, Zetland |
Sanne Fanhø | Radio & Podcastvært, kommentator og redaktør |
Sebastian Dorset | Komiker og tekstforfatter |
Sofie Sytnik Jørgensen | Selvstændig podcaster og vært |
Sophie Erenskjold | Radioproducer, RadioIIII |
Stine Schougaard | Selvstændig |
Søren Carlsen | Journalist, DR |
Thomas Christenson | Client Service Director, &Co |
Tina Bilsbo | Indehaver, Be by Bilsbo |
Tom Bue | Stifter og direktør, Nybrud |
Tor Arnbjørn | Science Report & Rakkerpak Productions |
Anette Lillleøre | Podcastjournalist, HearHear |
Henrik Heide | Redaktør, Transformator |
Lærke Hviid Lytken | Udviklingsredaktør DR Nyheder |
Mads Møller Lauritsen | Redaktør, Ekstra Bladet |
Liva Manghezi | Radiovært, P3 |
Lars Sandstrøm | Radiovært, Bauer Media |